Bestyrelse & vedtægter

Vedtægter for Fonden DGI-Huset Aarhus
BestyrelseVedtægter

Bestyrelse

Lars Steen Pedersen

Bestyrelsesformand

Gert Bjerregaard

Bestyrelsesmedlem

Finn Lund Andersen

Bestyrelsesmedlem

Ivan Dybvad

Næstformand

Charlotte Ellegaard Knudsen

Bestyrelsesmedlem

Hans Jørgen Hvitved

Bestyrelsesmedlem

Troels Knudsen

Direktør

Du kan kontakte DGI-Husets bestyrelse på info@dgi-huset.dk.

Vedtægter

1. Navn, hjemsted og selskabsform

1.1 Fondens navn er ’Fonden DGI-Huset, Aarhus’ og hjemstedet er Værkmestergade 17, Aarhus Kommune.

1.2 Den selvejende institution er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt sigte.

2. Stifteren

2.1 Fonden er stiftet af DGI-Århusegnen den 3. september 2001.


3. Formål

3.1 Fondens formål er at fremme, støtte og udvikle sundhed, kultur og idræt og lignende almennyttige formål.

3.2 For at opfylde sine formål vil fonden eje DGI-Husets bygninger med inventar.

3.3 Med henblik på at opfylde sine formål vil fonden udleje og udvikle DGI-Huset som idræts- og kulturhus i overensstemmelse med DGI’s formål, der bygger på humanisme, demokrati, præstation, sundhed og fællesskab. 

3.4 Fondens midler kan alene anvendes til opfyldelse af disse formål.

4. Grundkapital

4.1 Fondens grundkapital skal altid svare til lovgivningens mindstekrav herom.

4.2 Grundkapitalen er kr. 1.000.000.


5. Hæftelse

5.1 Fonden hæfter alene for de forpligtigelser, som Fonden påtager sig eller ifalder. Fonden hæfter med hele sin formue.

6. Bestyrelse

6.1 Fonden ledes af en bestyrelse på 5 – 7 medlemmer.

6.2 DGI udpeger pr. 1. september 3 bestyrelsesmedlemmer for en 2 årig periode; 1 medlem i lige årstal og 2 medlemmer i ulige årstal.
DGI Østjyllands formand er medlem af bestyrelsen, og DGI Østjylland udpeger desuden 1 medlem for en 2-årig periode pr. 1. maj i ulige årstal.
Såfremt en bestyrelsespost bliver ledig som følge af udtræden, udpeger den respektive organisation et nyt medlem

6.3 Bestyrelsen har mulighed for at udnævne op til 2 supplerende medlemmer. Aarhus kommune og Erhvervstyrelsen orienteres ved ændringer af bestyrelsens sammensætning.

6.4 Bestyrelsen vælger selv af sin midte formand og næstformand.

6.5 Bestyrelsen forestår organisationen og den overordnede ledelse af Fondens virksomhed, og påser at Fondens formue forvaltes og kontrolleres på tilfredsstillende måde.

6.6 Bestyrelsen fremsender hvert år inden den 1. november forslag til drifts- og anlægsbudget til kommunens orientering. Bestyrelsen fremsender årsregnskab samt aktivitetsregnskab for det forløbne år, når dette foreligger.

6.7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte ethvert for driften nødvendigt udvalg.


7. Bestyrelsens virke

7.1 Bestyrelsen afholder møde på formandens foranledning og indkaldes med mindst 1 uges varsel. Formanden er mødeleder. Ethvert medlem samt direktøren kan forlange bestyrelsen indkaldt.

7.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

7.3 Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

7.4 Direktøren fungerer som sekretær for bestyrelsen og fører en protokol over bestyrelsens beslutninger. Ethvert bestyrelsesmedlem og direktøren, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning har ret til at få sin mening indført i protokollen, også selv om man ikke deltog i mødet. Afskrift af protokollen udsendes snarest til alle medlemmer af bestyrelsen.

8. Direktion?

8.1 Fondens daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat direktør.

8.2 Direktøren har i sin helhed den daglige ledelse af Fonden og er underlagt de retningslinjer og anvisninger bestyrelsen har givet. Direktøren er ansvarlig for, at DGI-Huset lever op til fondens formål og drives som en ansvarlig økonomisk forretning. Direktøren er over for bestyrelsen ansvarlig for, at Fondens virksomhed foregår i overensstemmelse med bestyrelsens forskrifter og i øvrigt i overensstemmelse med Fondens vedtægter og lovgivningen. Alle spørgsmål af usædvanlig art eller stor betydning skal af direktøren forelægges for bestyrelsen eller i presserende tilfælde for formanden.

8.3 Direktøren har ret til deltagelse i bestyrelsesmøder, medmindre andet besluttes af bestyrelsen for hvert enkelt spørgsmål.

9. Regnskabsår

9.1 Fondens regnskabsår følger kalenderåret.


10. Årsregnskab

10.1 For hvert regnskabsår udarbejdes en  årsrapport bestående af resultatopgørelse, balance og noter.

10.2 Årsrapporten skal udformes i overensstemmelse med god regnskabsskik og overholde årsregnskabslovens krav, således at det giver et klart og retvisende billede af Fondens virksomhed.

11. Revision

11.1 Fondens årsrapport skal revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor.

11.2 Revisor skal føre revisionsprotokol, der efter hver revision forlægges bestyrelsen.


12. Overskudsanvendelse

12.1 Eventuelt overskud må kun anvendes i overensstemmelse med fonden formål jfr. pkt. 3.



13. Brugerråd?

13.1 Der afholdes brugermøde hvert år i september for DGI-Huset brugere, kommende brugere, støttende organisationer og offentlige myndigheder, hvor der redegøres for fondens drift i det forløbne år, den finansielle stilling og planer for det kommende år. Brugermødet indkaldes med 14 dages varsel.

13.2 Brugermødet vælger et brugerråd på 5-7 medlemmer. 

13.3 I Brugerrådet tilstræbes at følgende brugergrupper er repræsenteret: skole-/institutionsområdet, de uorganiserede brugere og foreningerne.

14. Tegningsret

14.1 Fonden tegnes af følgende hver for sig:
1. Formanden i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer
2. Direktøren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer

14.2 Bestyrelsen kan meddele prokura og give fuldmagt til træk på Fondens bankkonti og lignende.

15. Regelgrundlag for fondens virke

15.1 Fonden er underlagt den til enhver tid gældende lovgivning samt lovgivningen om erhvervsdrivende fonde med Erhvervstyrelsen som fondsmyndighed.

16. Vedtægtsændringer

16.1 Vedtægtsændringer kan foretages af en enstemmig bestyrelse. Ændring af vedtægternes pkt. 3, 6, 7, 12, 16 og 17 skal godkendes af Aarhus kommune.

17. Opløsning?

17.1 Beslutning om fondens ophør eller likvidation kan foretages af en enstemmig bestyrelse.

17.2 Bestyrelsen træffer beslutning om benyttelse af DGI-Husets eventuelle formue i overensstemmelse med fondens formål jfr. pkt. 3 og efter godkendelse af DGI og Aarhus kommune.

18. Ikrafttræden

18.1 Nærværende vedtægter afløser de vedtægter, der har haft virkning siden den 20.04. 2010.

18.2 Vedtægterne har virkning fra datoen for tiltrædelse af Aarhus kommune samt Erhvervsstyrelsen.

Aarhus, den 20.04. 2010

Bliv en del af fælleskabet

DGI-Huset tilbyder en varieret holdplan med over 80 hold om ugen.